NorLevo® er en receptfri akut-p-pille

Norlevo

Om produktet

Norlevo er nødprævention, der kan forhindre en graviditet efter ubeskyttet sex, eller hvis din præventionsmetode ikke virkede.

Information

Varenummer 1671037
Størrelse 1 tablet
Opbevaring Kun til oral anvendelse. Må ikke tygges. Læs indlægssedlen inden brug
Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys. Opbevares utilgængeligt for børn.

NorLevo 1,5 mg (levonorgestrel) tablet.
Virkning: Nødprævention til at undgå uønsket graviditet efter ubeskyttet samleje eller svigt af anden prævention. Advarsler og forsigtighedsregler: Må ikke anvendes ved allergi over for levonorgestrel eller et af de øvrige indholdsstoffer. Må ikke anvendes af personer som har haft en graviditet udenfor livmoderen, har haft infektion i æggelederne, nogen i familien er i risikogruppen for at danne blodpropper, har en fordøjelsessygdom, der påvirker føde- eller medicinoptagelse, har svært nedsat leverfunktion eller har en alvorlig kronisk lidelse i fordøjelsesapparatet som f.eks. Morbus Crohn. Nødprævention må kun anvendes lejlighedsvis. Den må aldrig erstatte andre præventionsmidler fordi: nødprævention forhindrer ikke altid graviditet; det kan føre til hormonel overbelastning og forstyrrelser i cyklus. Nødprævention kan IKKE afbryde en allerede indtrådt graviditet. Nogle typer medicin kan forhindre at NorLevo virker effektivt. Tal derfor med lægen eller apotekspersonalet, ved brug af medicin til behandling af epilepsi, tuberkulose, hiv, svampeinfektioner samt naturlægemidlet perikon (Hypericum perforatum). Bør ikke tages sammen med lægemidler, der indeholde ulipristalacetat eller ciclosporin. Ved bivirkninger som træthed eller svimmelhed efter at have taget NorLevo, bør arbejde med maskiner og værktøj, og kørsel af bil undgås. Graviditet og amning: Spørg din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager nogen form for medicin. NorLevo virker ikke, hvis du allerede er gravid. NorLevo kan anvendes selvom du ammer. Da NorLevo udskilles i modermælken, anbefales du dog at amme umiddelbart før tabletten tages samt at undgå at amme i mindst 8 timer efter indtagelse. Bivirkninger: Hyppighed ikke kendt: blodpropper, allergiske reaktioner. Meget almindelige: svimmelhed, hovedpine, kvalme, mavesmerter, brystspænding, forsinkelse af menstruation, kraftig menstruation, blødning og smerter i livmoderen, træthed. Almindelige: opkastning, diare, smertefuld menstruation. Dosering: Tag én tablet så hurtigt som muligt, helst inden for 12 timer men ikke senere end 72 timer (3 dage), efter at du har haft ubeskyttet sex. Hvis du kaster op inden 3 timer efter indtagelse af tabletten, bør du tage en ny tablet med det samme. Pakninger og priser: 1 tablet. Se dagsaktuel pris på www.medicinpriser.dk. Læs indlægssedlen grundigt inden brug. Midsona Danmark AS, Klostermarken 20, 9550 Mariager. Tlf: 9668 2288, www.midsona.dk. Baseret på produktresumé 11-02-2019.

: 15.05.2025

1/1